Om at oversætte

Her følger et par formaninger om hvordan man bør foretage oversættelser.

Oversættelsernes formål

Det er vigtigt at huske på at man ikke oversætter for at få oversættelsen så præcis eller så direkte som muligt. Man oversætter for at få det bedste program ud af det for brugerne, det er dem man står til regnskab for, så brug altid hovedet og vær ikke nervøs for at tænke selvstændigt. Man kommer en gang i mellem ud for at de engelske tekster er noget værre, uforståeligt juks, eller at de er så anglificerede at der skal en hel del omformulering til.

Det med at bruge hovedet gælder også for de gamle oversættelser. Mange gange kan de have været lavet under tidspres og kan indeholde en hel del fejl.

Man skal forøvrigt huske at lægge mærke til hvor meget plads man har at gøre med til en given tekst. Nogle gange er der plads nok til at man kan slippe for mystiske forkortelser (folk der er inde i programmørslangen, kan godt lide at bruge forkortelser også hvor det ikke er nødvendigt - disse bør for det meste ikke få lov at slippe igennem til almindelige dansk brugere), andre gange er man nødt til at være lidt kreativ.

Bemærk dog at det vigtigste er en nogenlunde forståelighed og konsistens - hvis det bliver for galt, bør man måske overveje at bede vedkommende der har designet grænsefladen om at lave den mere fleksibel. Andre sprog end dansk har i sådanne tilfælde med garanti også problemer.

At formålet med oversættelsen ikke er en så præcis gengivelse af den engelske original som muligt, skal i øvrigt ikke misforstås - oversættelserne skal faktisk være så præcise og omhyggelige så muligt (sålænge det ikke går ud over forståelsen), men de skal være præcise i forhold til det de engelske ord dækker over, det de forsøger at kommunikere - der kan nogen gange være en stor forskel, ikke alle programmører er sproglige genier. Derfor er det også en meget god idé at teste oversættelserne hvis det er muligt.

Brug ordlisten!

Der er flere grunde til dette råd.

Ordene i HSDGs ordliste er samlet sammen gennem lang tids afprøvning og kan dermed være en stor hjælp hvis man lige sidder og mangler et bestemt ord, simpelt hen som et opslagsværk. Almindelige ordbøger indeholder ofte ikke edb-fagudtryk.

Og for at sikre at programmerne ser nogenlunde ens ud er det vigtigt at de betjener sig af samme terminologi (fx bør det ikke hedde udklipsholder i et program og klippebord i et andet). Det er ikke bare et æstetisk spørgsmål, men hænger direkte sammen med brugervenlighed. Hvis hvert program har sin egen terminologi, kan brugeren ikke overføre sine tidligere erfaringer direkte, men er nødt til at starte forfra hver gang. Dette kan let være nok til at tage modet fra almindelige mennesker uden større erfaring med computere.

Så ordlisten er at betragte som en slags sprogstandard som du stærkt bør overveje at følge (selvom en given situation naturligvis sagtens kan kræve en undtagelse). Den er i øvrigt mestendels tekstbaseret og derfor grep-venlig.

Bemærk dog at det med at bruge hovedet også gælder for brug af ordlisten - hvis et ord ikke passer ind, så undlad at bruge det blindt. Evt. kunne det endda være at du kunne finde et ord der var bedre end det der allerede er vedtaget - ordlisten er trods alt i konstant forandring efterhånden som oversættelserne bliver bedre og bedre.